Om ChangePeople
ChangePeople har som Salesforce Partner fokus på organisatorisk forankring af nye såvel som eksisterende Salesforce-udrulninger. Vi har et tæt samarbejde med Salesforce og har set talrige implementeringer. Derfor forstår vores engagerede og motiverede konsulenter, at hver enkelt implementering er helt unik. Vi arbejder således ikke ud fra en ‘one size fits all’-approach – i stedet skræddersyr vi forløbet til at passe til netop jeres virksomhed.
Vores DNA
Vores arbejde med vores kunder er altid centret om samarbejde. Derfor er vores ambition at se udfordringerne i øjnene, løse problemerne og være modige – i fællesskab. Det gør vi bedst ved at spille en aktiv rolle i jeres team, så vi kan kombinere vores egen ekspertise med jeres unikke in-house viden. Derfor arbejder vi altid on-site hos vores kunder i typisk 6-12 måneder ad gangen. Ved at indgå i jeres team kan vi både arbejde styrende, når vi sætter retningen, og støttende, når vi spiller jer endnu bedre.
Sådan arbejder vi
Vi arbejder med forandringsledelse ud fra princippet om ADKAR; Vi sikrer os, at hele jeres virksomhed har bevidsthed om den forestående forandring samt lyst, viden og evnen til både at gennemføre og forankre forandringen som en naturlig del af jeres hverdag. Vi arbejder altså benhårdt på at få fulgt forandringen helt til dørs.